Amalfikysten 2016


Udsigt fra Hotel Conca Azzurra's restaurant

Søndag den 3. april tidligt op og afsted mod Rødby. Over med færgen. Ned gennem Tyskland til Fulda. En gammel bekendt: Tysklands "barokby". Næste dag videre gennem Tyskland og Østrig til Verona, hvor vi tilbragte en enkelt dag. Først gik vi alle tre ind til bymidten og så på den romerske Arena udefra. Så tilbage til hotellet, hvor hunden blev "deponeret", og i bil tilbage til Arenaen for at se den indefra.


Første tur til den romerske arena i Verona

Næste dag - onsdag - den lange tur ned gennem Italien. Det første lange stykke på motorvejen og de sidste par timer og kilometer (65) på ekstremt smalle veje langs kysten med uendelig mange hårnålesving. Klippevæg til den ene side og stenrækværk til den anden. Mange steder kan to biler ikke passere hinanden. Mange italienske bilister er dog ikke enige heri.
Meget fint hotel. Italiensk morgenbord og mættende aftenmenu: appertisers, forret med valg mellem syv fiske-/pastaretter og måske en suppe, hovedret med valg mellem 8 retter (mest fisk) og endelig et udvalg  af desserter. Kortet skifter hver dag.
Vejret er over de 20 grader, men diset.


Nydeligt værelse. Bella er dog noget betænkelig ved disse fisk, som dekorerer vores altan.

Tordag: 
Vi kørte vi til byen Amalfi (kun ca. 5 km. tilbage af kystvejen, men det tager nemt  20 minutter). Her er alle priser standadiserede: 5 euro for en vaffel med en kugle is, for et glas sur citronlimonade og for 1 times parkering ved havnen. Besigtigede kirken og "Strøget" med restauranter, barer, iskiosker og sovenirbutikker..


Domkirken i Amalfi.

Fredag besøgte vi Ravello, Scala og Positano
Ravello er en sød lille by oppe i bjergene. Også et smut til Scala, der ligger lige ved siden af.


Villa Rufolo er en gammel, tidligere rigsmandsvilla fra 1300-tallet - nu ruin - midt i Ravello med en have anlagt i 1800-tallet.

Videre til Positano, der ligger på kystvejen på den anden side af hotellet. Efter sigende (Lonely Planet) det mest glamourøse og pragtfulde feriested på Amalfikysten. Det er muligt, men det siger måske mere om Amalfikystens niveau end om Positano. Spiste frokost på strandpromenaden.


Positano's strand med husene op ad klipperne

Lørdag: Op og ned i bjergene.
Vi ledte vi efter et supermarked, hvor vi kunne købe brød og mad til Bella. GPS-en angav et ca. 500 meter væk fra hotellet i fugleflugtslinje, men - viste det sig - godt skjult på de nærmest lodret stigende veje oven over hotellet. Tilbage til kystvejen og en spadseretur ad en masse trapper til en lille strand med en hel del fiskebåde og tre restauranter, der var ved at gøre klar til sæsonen, men ikke åbne endnu. Bella havbadede med et flot udspring fra en stor sten. Senere på dagen dårligt vejr med regn.



Søndag: Frokost og sol på  balkonen
Dagen starter med lidt kedeligt vejr. Vi genbesøgte Amalfi. Det så ud til regn, så vi købte brød og vin til at spise på balkonen. Vejret udviklede sig uventet til den mest blå himmel indtil nu og med knald på solen resten af dagen.


Udsigt fra vores balkon.

Mandag: Vesusvio og Pompei.
Vi kørte vi en  l a a a n g  tur over bjergene for at besøge Vesuv og senere Pompei. Det var en hård tur op til krateret på Vesuv selv om vi kørte med taxa halvdelen af vejen. Utroligt brugeruvenligt: Ingen toiletter, ingen papirkurve, men rimeligt dyrt.


Der er stadig lidt liv i Vesuv!


I år 79 blev Pompeis 12.000 indbyggere overraskede af et vulkanudbrud, der dækkede byen med aske og dræbte indbyggerne eller drev dem på flugt.
  


 Vesuv set fra Pompei. Bjerget ligner jo nærmest en fredelig bakke i horisonten. 

Tirsdag: Ravello revisited.
Tilbage til Ravello for at spise frokost og for at se den anden villa med haveanlæg Villa Cimbrone, som er bygget i 1100-tallet. Det er nu et luksushotel og netop denne dag var haven lukket p.g.a.filmoptagelse. Middagen indtages som sædvanlig på hotellet og hver eneste aften går direktøren for det hele - som vi ellers ikke ser - rundt ved hvert bord og tilspørger på mange sprog: Niicee day? Fantastic dinner!? En virkelig type!


Direttore Salvatore Criscuolo lader sig fotografere med gæsterne (meget gerne!).

Onsdag: Sorrento.
Heldagsudflugt til Sorrento. Godt en times kørsel hver vej. Hyggelige gader og gyder. Fandt to par sko,som kunne bruges.



Overalt på kysten sælges citroner og produkter med citroner: drikke, olier osv. Og nogle af citronerne er enorme. Som håndboldbolde. Der er en masse butikker, der ikke sælger andet end produkter, der er gule!


Torsdag: Capri med mundkurv på.
Torsdag tilbage til Sorrento for at tage båden til Capri. Den huggede lidt på den korte tur (25 minutter). Vi havde spurgt  både turistkontoret i Sorrento og ved billetlugen, om der var problemer ved at tage hunden med, og det var der ikke, bare vi løste den en billet. Men da vi kom til båden ville de ikke tage Bella med, hvis den ikke havde mundkurv på. Vi fik den dog med ved at sætte os på første række.
På Capri kunne den ikke komme med svævebanen fra havnen til byen Capri, hvis den ikke havde mundkurv på. Vi købte så en mundkurv i en bådudstyrsforretning. Bella var ikke meget for at få den på, men det lykkedes faktisk, to gange på svævebanen  og på turen tilbage med båden (dog kun ved kontrollerne). Dygtig hund.



Et velkendt motiv fra Capri.

Capri by er meget ekslusiv med alle de rigtig dyre forretninger repræsenteret. Ingen nævnt, ingen glemt. Vi kunne også konstatere, at noget specielt keramik, som vi har kikket på, var mere end dobbelt så dyrt i Capri som i  Ravello! Keramik sælges overalt på kysten. Hotellet har en kæmpestor butik med keramik, og på den anden side af vejen ligger endnu en stor butik. Mange gange i løbet af dagen kommer der busser med turister, der kaster sig over varerne.

Fredag: Tredie gang i Ravello er lykkens gang!
Så lykkedes det. For det første fik vi købt den eftertragtede keramikfisk i rigtig størrelse og farve, for det andet fik vi besøgt Villa Cimbrone -  bestemt et besøg værd - og for det tredie fik vi en kande i det eftertragtede mønster.



Villa Cimbrone's Terrazza del'Infiniti - evighedsterassen. Guidebogen: "Gelænderet synes at markere slutningen på jordkloden og agere overgang til himmelhvælvet, der strækker sig foran ens øje og mødes med havet et sted i den fjerne horisont".

Lørdag: Grotte og pakning.
Da båden fra Sorrento til Capri havde gynget ret meget, undlod vi at sejle til grotten med den Blå Lagune på Capri, men vi har vores egen grotte og lagune lige ved siden af hotellet: Grotta dello Smeralda. Smaragd-grotten har givet navn til vejen, som hotellet ligger på, og til halvdelen af restauranterne og barerne på Kysten. Man må sige, at når man har set grotterne ved Nerja og på Mallorca, så er denne ikke så imponerende.



Lyset (og vandet) kommer ind i Grotten via en undersøisk tunnel.



Tilbage til forsiden.