Version 06-07-2012-1
Italien 24. februar til 23. marts 2011

Turen til Italien omfattede tre regioner og fire byer: Veneto (Venedig), Emilia-Romagna (Bologna og Ravenna) og Toscana (Firenze). Dertil en selvstændig stat (San Morino).


Bologna 12. marts til 22. marts

Lejligheden i Bolagne var fin. Lå i stueetagen med udsigt til en af de utallige lokale købmænd, der solgte udvalgte varer "alementare". Ganske praktisk. Møbleret med klassiske italienske møbler suppleret med en del vakkelvort (men nyt) fra IKEA.

Der var igen et hav af TV-kanaler. Alle italienske bortset fra en enkelt fransk "France24". Vi øvede vores skolefranske, men det var svært at følge med i atomproblemerne i Japan og aktionen mod Libyen. Vi forstod dog, at Danmark igen havde kastet sig ud i en krig flere tusinde kilometer fra vores grænser.

Det er ikke almindeligt, at man lejer sin bolig i Italien, man ejer den. Vi boede i et pænt forstadskvarter med med 2-3 etagers ejerlejlighedskomplekser. I vores boede der 8 familier.


 
Vores hus var i den pænere ende, men der var bestemt nogle, der var rigtig flotte, f.eks. dette, der lå næsten overfor. Det var dog langt fra så imponerende fra den anden side. Der boede vist omkring en 15 familier. Haven var enorm.

Bologna nabohus

Bologna's gamle bydel er præget af 35 km. arkader, som er bygget for at udvide boligarialet. Det var nødvendigt for at kunne huse de mange indbyggere i storhedstiden. Omkring 1300-tallet var Bologna en af de største byer i Europa med et indbyggerantal på omkring 50.000.



Et andet kendetegn er de mange tårne. Oprindelig 180, men med kun 15 tilbage. Og de er skæve! Bygget af byens fornemme familier. I tårnene kunne kvinder og børn gemme sig, mens mændene sloges indbyrdes. To af de tårne, der er tilbage, står sammen: Torre degli Asinelli fra 1119 er 97 meter højt. Torre degli Garisendi var oprindelig højere, men blev så skævt, at man af sikkerhedsgrunde kortede det ned til 48 meter i 1360 (hælder nu 3 meter). Her ses, hvordan tårnene er blevet skæve:

Bologna Tårne

San Marino 15. marts

Republikken San Marino er den sidste selvstændige bystat i Italien. Især kendt af frimærkesamlere og nurismatikere. Ligger på bjerget Titano med tilhørende omegn. I alt 61 km2 og med 31.632 indbyggere på dagen.

San Marino hævder både at være verdens ælste eksisterende land og den mindste selvstændige stat. Oprettet i 301 (til sammenligning blev det forenede Italien oprettet den 17. marts for 150 år siden - blev fejret mens vi var der).

Temperaturen var 14 grader, da vi nåede toppen af bjerget (750 meter), skyerne lå helt nede i byen og der var snedriver i gaderne. San Marino er - som beskytteren Italien - en stor souvenirbutik. Her med speciale i almindelig junk kombineret med våben i alle størrelser og naturligvis frimærker og mønter.



Turistattraktionerne er primært nogle forsvarstårne, der balancerer foretruende på kanten af de lodrette kklipper.



Firenze 18. marts

Firenze er renæssancens fødested i 1400-tallet og var regeret af Medici-slægten fra 1434 til 1743. Begge dele præger byen.

Vi nåede de tre perler på endagsudflugten: Domkirken, Ponte Vecchio (Firenzes modstykke til Venedigs Rialto. Bare er det guldsmede og ikke maskesælgere, der dominerer Vecchio) og Pitti-paladset.

Kunstneren Ghiberti var ca. 20 år om at lave Nordporten til det ottekantede Battistero (dåbskapel) lige ved siden af domkirken. Man regner dens færdiggørelse i 1424 som starten på renæssancen. Den kaldes Paradisets Port efter citat af en begejstret Michelangelo.



Kunstneren Brunelleschi, der var sur over ikke at være blevet valgt til selv - og alene - at lave porten, tog til Rom og her lærte han hvordan man laver kupler! Magthaverne i Firenze havde nemlig besluttet at sætte verdens største kuppel på deres domkirke. De vidste bare ikke hvordan.


 
Men det kunne så Brunelleschi! Der er 436 trin op til toppen af kuplen (føles som 1436). Den er fantastisk flot, men selv om Peterskirkens kuppel altså er mindre, er den mere imponerende (og så kan man tage elevatoren op det meste af vejen).

Derimod kan Medici-storhertugernes enorme Pitti-palads' indvendige udsmykning tåle sammenligning med hvadsomhelst i Rom. Hvis man er interesseret i loftfresker, tapeter og malerier (Tizian m.fl.) kan man sikkert tilbringe en hel uge her, men man kan også bare gå gennem de enorme rum (10 meter til loftet) og imponeres over pragten. Som sædvanlig måtte man ikke fotografere indendørs. Her er indgangen til haven:



Ravenna den 20. marts

Turens positive overraskelse var kejserbyen Ravenna (det var ingen overraskelse, at Venedig er fantastisk).

Ravenna var hovedstad og kejsersæde for det Vestromerske rige fra år 420 og senere fra år 540 for det Østromerske.

I 751 var begge kejserdømmer bukket under for barbarernes angreb, men i storhedstiden blev der her skabt nogle af verdens prægtigste mosaikker i de mange kirker, mausolæer (bl.a. Dantes) og paladser. Vi så ganske mange: Nogle af de smukkeste i Domkirken San Viale (år 548). I Galla Placidias Mausoleum (år 440) - lille, måske 30 m2 - men imponerende. I Sant'Appollinare Nuovo-kirken (år 500) har klerestoticum en procession af 22 hellige jomfruer og de hellige tre konger. På modsatte side en procession af 26 martyrer. Disse mosaikker er lavet på en tid hvor vi end ikke ved hvem, der var konge i Danmark. Her er en af de absolut ældste bevarede mosaikker i Europa. Stammer fra et Palads. Kan nu ses i kælderen under en kirke.



Ravenna er en "lille" by (130.000 indbyggere), som - i hvert fald om søndagen - er meget rolig. Den gamle bymidte kan nemt måle sig med Bologna og Firenze. Byen lå oprindelig ved havet, hvilket er årsagen til, at kejserne valgte den (så kunne de hurtigt komme væk), men i dag er der ca. 8 km. til vandet.

Ravenna kunne dog også byde på andre adspredelser end mosaikker: