Version 06-07-2012-1
Italien 24. februar til 23. marts 2011

Turen til Italien omfattede tre regioner og fire byer: Veneto (Venedig), Emilia-Romagna (Bologna og Ravenna) og Toscana (Firenze). Dertil en selvstændig stat (San Marino).


Venedig 26. februar til 12. marts
Karneval i 10 dage! Et udstyrsstykke, hvor professionelle kunstnere fra byens teatre m.v. og lige så mange amatører er klædt ud for alle pengene. Mange af kostumerne er helt fantastiske. Der deltog adskillige hundrede i konkurrencen om at bære det mest spektakulære. Semifinaler hver dag på en stor scene på Markuspladsen. Før og efter præsentationen på scenen gik deltagerne rundt på pladsen og på havnepromenaden for at blive set og ikke mindst blive fotograferet.
Vi har vel taget billeder af et par hundrede af dem. Her er en af de mere usædvanlige:



Indbyggertallet i Venedig falder år for år og der bor pt. ca. 40.000 i byen. Det er nu heller ikke alle "palazzoer", der er lige godt vedligeholdt:



Under karnevallet ti-dobles antallet af beboere i Venedig. På Markuspladsen og havnepromenaden går/står folk som fisk i stimer.

Venedig trængsel

Politiet må regulere færdslen over broerne og mellem Markuspladsen og Rialto-broen.

Vi havde et par dage efter karnevallet var slut, hvor vi genså Markuskirken og Dogepaladset (der var kilometerlange køer under karnevallet). De er begge begge unike bygningsværker fra 13-1400 tallet.

Vi boede ikke inde i Venedig, men på Lidoen, - Venedigs strandområde. Stranden lå dog på den modsatte side af øen i forhold til, hvor vi boede (ti minutters gang) og var faktisk lukket. De mange badetelte stod tomme og ventede på, at det skulle blive varmere.



Vi havde lejet en dejlig lejlighed lige ved vandbussens stoppested. Penthouse på 4. sal med elevator lige til entreen og med en pragtfuld panoramaudsigt over lagunen til Markuspladsen.



Lejligheden havde satellit-TV med et hav af mystiske kanaler. Men heldigvis også CNBC, Blomberg og engelsksprogede nyhedskanaler fra Frankrig, Tyskland, Rusland, Kina, Japan, Iran og Aljazeera. Her fulgte vi oprørerne i Tunis og Egypten og jordskælv og Tzunami i Japan.

En af de første dage, vi boede i lejligheden, var der en voldsom storm om natten, hvor en af dørene til altanen fik knust glasset. Den havde åbentbart ikke været lukket ordentligt. Ejeren af lejligheden mente, at vi skulle betale for skaden, men vi afviste naturligvis, da vi ikke havde noget med sagen at gøre. Drøftelserne besværliggjordes af, at han kun talte italiensk, så han måtte ringe til en engelsktalende veninde, så hun kunne fungere som tolk via telefonen.

En hage ved Lidoen er, at det er næsten umuligt at finde en parkeringsplads. Der er fyldt med biler overalt og skilte, der truer med bortfjernelse, hvis man parkerer ulovligt. Vores bil holdt i 14 dage ca. en kilometer væk på en sidevej langs en kanal. Vi besøgte den hver dag, når vi gik tur med hunden, for at kontrollere at den stadig var der.

Den anden hage ved at bo på Lidoen var "buspriserne". En tur, der varede ca. 10 minutter over Lagunen til Markuspladsen, kostede ca. kr. 50 hver vej per person. Busserne mindene lidt om NUKI:



De sidste par dage i Venedig ø-cruisede vi. Vi besøgte Venedigs begravelsesplads San Michele. En italiensk grav er noget anderledes i de danske. Man får sin egen lille skuffe!



Videre til Murano med glasfabrikker og -butikkerne. Her behøver man ikke at vande altankasserne.



Så til Burano, hvor man laver kniplinger og husene er malet i alle mulige (især) pastelfarver.



Vi besøgte også øerne Isola di San Giorgie og Guidette, hvor man ser ind mod Venedig fra en anden side og vi sejlede et par gange gennem Canal Grande.

For at få et indblik i, hvordan de noget miserabelt udseende palazzoer havde set ud på deres storhedstid besøgte vi det nyrestaurede barokpalads "Ca'Razzonico", hvor hovedatraktionen ganske vist var en kæmpe samling af religiøse malerier, men også viser møbler samt loft- og vægmalerier fra 1700-tallet.
 
Malerier af Picasso, Kandinsky og surrealister som Max Ernst (kort gift med Peggy) så vi i Palazzo Venier dei Leoni, som rummer Guggenheim-samlingen. Her finder man også begravelsespladsen for samtlige (og det er mange) af Peggy Guggenheims hunde.