Biltur til og i Normandiet 30/8-9/9 2017
Stop-over på hotel Mercure i Duisburg onsdag-torsdag. Gik en tur rundt for at orientere os i byen. På en fortovsrestaurant på gågaden bestilte vi et par "spitze" til at slukke tørsten med. Der var tydeligvis hverken champagne/hvidvin eller danskvand i den. Det var rent Aperol. Lidt stærk kost.

På torvet i forbindelse med gågaden så vi en figur af Nikki De Saint Phalle kaldet "Lifesaver". Gav mindelser om den store udstilling, vi har set med hende på Guggenheim Museet i Bilbao, og den lidt mindre på Arken



Tordag aften ankom  vi til Mercure Hotel i Lisieux, hvor vi skulle have tre overnatninger. Vi havde halvpension med flot (english) morgenbord og aftensmad med frit valg blandt aftenens menu, som skiftede hver dag. Kunne vi ikke lide forretten eller desserten var der et slatbord og et dessertbord, man kunne vælge fra. Fint!



Fredag kørte vi ud til kysten med de kendte badebyer: Deauville, Trouville, Honfleur og Le Havre. Ved Seinens udløb.

Deauville var imponerende. En fantastisk bred strand med parasoller og badehuse langs træpromenaden. Badehusene var opkaldt efter kendte (primært amerikanske) skuespillere. Her kan anes navnene på Steven Spielberg, George Lucas, Glenn Close, Matt Damon og Tom Hanks.



Den årlige amerikanske filmuge i byen begyndte faktisk samme dag. Vi så dog ikke noget til den. Det var nok for tidligt på dagen, men der skulle tydeligvis ske noget, der var masser af afspærringer for publikum og sikkerhedsfolk overalt.

 

Videre til Honfleur (Trouville smuttede). Her var et leben rundt langs med havnen med de sjove smalle huse. Vi købte en keramikhøne med et lille hoved "La Pintade". Drink på havnepromenaden.



Videre til Caen. Til 
Mémorial de Caen, der er bygget oven på den tidligere kommandobunker for general Wilhelm Richter, der havde kommandoen over 716. tyske infanteridivision.
Meget imponerende, men udstillingen lidt overraskende: Der blev brugt meget plads til at beskrive årene op til krigen og efter krigen, men kun lidt på selve krigen og slaget om Normandiet. Det, der gjorde størst indtryk, var to film, der blev afspillet ved siden af hinanden: Den ene viste de allierede soldater i vandet og på strandene den 6. juni, og den anden de tyske flyvere og kanonstillinger, der beskød dem. Meget voldsomt.
Vi var nede i bunkeren.
Uden for museet vejrede flag fra de nationer, som deltog i Operation Overlord, herunder det danske! Det kan vi takke de danske søfolk, der sejlede i allieret tjeneste, for. Vi hørte faktisk på vejen til Frankrig, at de danske søfolk, der deltog i krigen, endelig - efter 75 år - havde fået et mindesmærke i Mindelunden. Ud over ankeret i Nyhavn.



På vejen tilbage besøgte vi basilikaen i Lisieux.

Torsdag fortsatte D-dags temaet. Vi besøgte flere af strandene og den amerikanske kirkegård.
 
De allierede var afhængige af vejrforholdene. De skulle bruge fuldmåne, så de kunne landsætte faldskræmstropperne, og rolige tidevandsforhold af hensyn til landgangsbådene. Oprindelig skulle invasionen finde sted den 5. juni, men den blev - på grund af dårligt vejr - udsat til den 6., som var sidste chance, ellers måtte man vente en måned. På trods af megen usikkerhed om vejret den 6. besluttede Eisenhower dagen før at iværksætte operationen, der på dagen omfattede ca. 7000 skibe, 12.000 fly  og 150.000 soldater. Voksende til over 3 millioner soldater.

Vi besøgte Sword, Gold og Omaha strandene. I Port-en-Bassin, hvor vi spiste frokost, så vi billeder af den berømte sækkepibespiller Bill Millin, der gik forest og opilnede sine kammerater med sækkepibespil under angrebet på SWORD. Han besøgte Port-en-Bassin igen i 2010, hvor han var 88 år gammel. Han døde samme år.
Grunden, til at han ikke blev skudt, var at tyskerne ikke ville spilde en kugle på sådan en "Dummkopf".



Omaha Beach så vi oppe fra den amerikanske kirkegård. På kirkegården ligger 9.387 amerikanske soldater begravet under kors eller davidsstjerner. Der deltog tilsyneladende hverken muslimer, hinduister eller buddhister i krigen på allieret side.



Før besøget på strandene var vi i Bayeux, hvor vi så bayeux-tapetet, som er et 70 meter langt broderet tæppe. Det fortæller historien om Hertug William "Bastarden" - senere kaldet "Erobreren" - af Normandiet, der i 1066 besejrer den engelske kong Harold ved Hastings. På Harolds side kæmpede iøvrigt danske lejetropper. Man skal huske, at indtil 1035 var Knud den Store konge af England og danskerne (og nordmændene) var stadig i 1066 indblandet i de engelske stridigheder. Faktisk havde den norske konge Olav Hårderåde angrebet England i september samme år, men blev slået og dræbt ved slaget ved Stamford Bridge.
Det var en stor oplevelse af se "tapetet" og sproget på audioen var ovenikøbet dansk. Tapetet består af 58 scener, der beskriver forløbet fra Jarl Harold tager til Normandiet for at bekræfte over for William, at han - hertugen - skal efterfølge den barnløse Edward som konge af England. Det beskriver oplægget til 1066, invasionen, slaget og normannernes sejr. Hele tapetet kan ses her:

 Hertug William under slaget.

Søndagen var flyttedag. Vi skulle flytte til et nyt hotel ca. 100 km. længere inde i landet. Men først skulle vi på to brocantemarkeder (loppemarkeder). Det første var på Place de la Republiquc i Lisieux og var ikke særligt spændende. Det næste lå ca. 15 km. uden for byen ved et chateau og var lidt mere interssant, men vi købte ikke noget, og regnen var på vej. Så vi kørte til Falaise, Hertug Williams fødested. Her så vi hans borg fra 1100-tallet.



Historien blev meget levende fortalt ved hjælp af små videofilm kastet op på væggene, hvor bl.a. William, hans kone Mary og hans efterfølgere Richard Løvehjerte og Johan uden Land fortalte om deres liv.
Slaget om Falaise 12.-21. august 1944 var det afgørende slag under slaget om Normandiet. Det fik sit navn fra området omkring byen Falaise, hvor de tyske 7. armé og 5. panserarmé blev omringet af fremrykkende vestallierede styrker og besejret. Slaget førte til udslettelsen af hovedparten af Tysklands styrker vest for Seinen og åbnede vejen til Paris
og den tyske grænse.
.
Videre til Chateau Villeray, som  ligger i den lille by Villeray i kommunen Condeau. Vi blev dog indlogeret i et byhus i et rustikt værelse med rå vægge og bjælker i loftet. Stort badeværelse med jacuzzi.



Aftensmaden (og morgenmaden) skulle indtages i restauranten i ved siden af. Forret, hovedret, ostevogn og dessert med "frit valg" mellem de forskellige retter.



Det viste sig dog, at valgfriheden var meget begrænset, idet man skulle betale ekstra for de fleste retter, helt op til kr. 180 for hver af os.



Mandag (og de næste dage) "fransk morgenmad" med kaffe/te, flyte, croisanter og sandkage! Hertil 'am, fromage og æufs efter ønske.

Vi kørte efter Chateau La Fertè-Vidame. Køreturen gik gennem en stor skov og de sidste ca. 3 km. langs en mur, der indhegnede "haven". Slottet er en ruin, der blev ødelagt og forladt under den franske revolution (1789). Hele området hedder Perche (men péche betyder fisk).



Vi kørte videre til næste slot, som desværre - som så meget andet - var lukket om mandagen.
Nu var vi kommet så langt mod øst, at der ikke var så langt til Chartres. Vi besluttede at gense katedralen i Chartres, som vi besøgte sammen med Christina ca. 35  år tidligere på vejen fra Paris til vores rundtur i Normandiet/Bretagne.



Tilbage i Villeray var vejret blevet helt fint, og efter en lang tur i slotsskoven med Bella nød vi den indkøbte rosé på terrassen uden for værelset.

Tirsdag tog vi turen til Monets hus og have i Giverny. En to timers køretur hver vej. Haven var i fin form, der var tallerkensmækker, åkander og robåde.






Huset var også spændende. Der var blåt værelse, gult værelse osv. og et fantastisk køkken:



Onsdag besøgte vi den store by i området: Alencon. En meget almindelig by på kanten til det kedelige. Trods turistkontorets fine brochure "Treasure Trail" med 31 højdepunkter på ruten rundt i byen, kunne hverken posthuset eller parken beskrevet som "a haven af greenery" aftvinge en større interesse.

Videre til Chateau et Jardin de Sassy, som var lidt svær at finde. GPS'en førte os faktisk til et andet - meget aflukket - chateau. Fin rundvisning på slottet. Vi beså bl.a. et soveværelse, som var bevaret uberørt siden dronning Elisabeth II havde sovet der nogle nætter for 50 år siden (1967).



Torsdag var der ikke mange "seværdigheder" tilbage, så vi tog til den nærliggende by Nogent-Le-Rotrou. Ud over en dejlig salat til frokost besøgte vi det nærliggende chateau Saint-Jean.



Hertugen af Chartres og Blois overdrog til en af sine riddere Rotrou 1st. at forsvare
området mod normannerne! Hans sønnesøn byggede i 1025 den eksisterende fæstning. Frem til 1447 var fæstningen skiftevis på engelske og franske hænder.

Fredag gik turen via Dortmund til Søstjernevej, hvor vi landede ved 18-tiden lørdag aften. Turen gennem tyskland var præget af to dage med masser af regn og vejarbejde for hver 20-30 km. Så det gik langsomt.

Søndag var der dejligt vejr i sommerhuset.

Kærlige hilsner fra Normandiet,
Hanne, Kurt og Bella
Retur til forsiden